Klik på en overskrift for at lære mere!



Hvad leder vi efter?
Det er svært at sige, hvilke typer vi søger at hverve. En god gruppe er sammentømret af forskellige individer med forskellige kompetencer. Fælles for alle er dog "Soldater mentaliteten". Det er individet som kan fungere i en gruppe, også under hårde prøvelser. Det er individet som prissætter kammeratskabet.


Hvad beder vi om fra dig?

- At du er min. 18 (17-årig kan deltage med skriftelig tilladelse fra forældre eller værge).

- At du har kendskab til og/eller interesse for perioden 1933-1945.

- At du er villig til at engagere dig og ikke er bleg for humor. Vi værdsætter det at kunne grine med kammeraterne!

- At du ikke er fremmed uvant til fysiske aktiviteter og friluftsliv.

- At du IKKE er engageret i politisk ekstremistiske aktiviteter, herunder medlemskab af højre- og venstreekstremistiske organisationer.




Hvordan virker det?

Trin 1:

Ansøger retter henvendelse:


Efter at have rettet henvendelse og haft de indlende samtaler med en fra foreningen, vil ansøgeren få tildelt en kontaktperson. Dette er hans/hendes informationskilde og her kan ansøgeren stille alle de spørgsmål, der nu engang skulle dukke op. Ingen spørgsmål er dumme! Kontaktpersonen er typisk et erfarent medlem.


Trin 2:

Prøvetræf:


Personer, der er interesserede i medlemskab af foreningen, skal normalt deltage i et af foreningens arrangementer som prøvemedlem. Her får ansøgeren mulighed for at se foreningen og dens medlemmer an og samtidig kan foreningen se ansøgeren an. Dette kaldes et prøvetræf. Et prøvetræf er på ansøgervilkår. Det betyder, at det er op til ansøgeren selv, hvor lang tid han/hun vil deltage og i hvilken grad. Der vil blive udleveret en uniform og udstyr, samt givet kost og logi under hele træffet. Ansøgeren skal således kun sørge for at møde op. Personer under 18 år kan kun deltage med samtykke fra forældre eller værge. Det anbefales, at ansøgere kommer med på 2-3 prøvetræf, førend de træffer beslutningen omkring medlemskab.


Trin 3:

Medlemskab:


Ønsker ansøgeren efter prøvetræf stadig fortsat at blive medlem, udfærdiges en plan for, hvad hans/hendes rolle skal være i foreningen. Ansøgeren skal bl.a. tage stilling til, hvilken fraktion han/hun ønsker at blive tilknyttet. I samråd med fraktionens fører træffes den endelige afgørelse omkring ansøgers fremtidige funktion i fraktionen. Som udgangspunkt tildeles nye medlemmer rangtitlen "menig" og en funktion som geværskytte. Har medlemmer en speciel baggrund, som eksempelvis omskoling fra Forsvaret, kan der gives dispensation i forhold til funktionen. Ansøgeren modtager afslutningsvis en velkomstpakken med nyttig information, et hundetegn og medlemskort. Ansøger får derudover et unikt medlemsnummer (står på hundetegn), som bl.a. benyttes i forbindelse med indkøb hos foreningens samarbejdspartnere. Den efterfølgende måned forventes ansøger at indbetale kontingent, for derved at blive gyldigt medlem af foreningen.



Kontingent:


I Fronthistorisk Forening Danmark har vi et kontingent, som skal sikre bedste forudsætninger og medlemmer, samt sikre momentum for gruppens mål.


Kontingentet er pt. 400kr hver halvår

Betales januar og juni.


Kontingentet går bla. til følgende:

  • Betaling af hjemmeside og andre faste udgifter
  • Leje til eventuelle områder
  • Indkøb af lånevåben , uniformer og materiel.


Er du interesseret i at blive medlem?

Vi søger altid nye kammerater!